Angstfølelsen er en følelse vi alle kender, men som alle andre følelser, er den svær at beskrive. Angstfølelsen opstår enten i forbindelse med en virkelig farefuld situation eller fremkaldes af tanker.

Oftest skelner man mellem forskellige typer af angst; socialfobi, panikangst, agorafobi, generaliseret angst, sygdomsangst, enkeltfobi, OCD og stresstilstande. Det man vil kalde egentlige diagnoser

Men selve følelsen af angst dækker også over følelser som bekymring, ængstelse, nervøsitet, usikkerhed, inkompetence, manglende selvtillid osv. Angst har forskellige styrker, man kunne eksempelvis sætte dem op på følgende skala:

                                                           Usikker          Forventer det værste                                                                                               Lidt nervøs         Bekymret          Panikslagen                                                                            Ubehag              Ængstelse                         Bange/lammet

Nul| —– | —– | —– | —– | —– | —— | —— | —– | —– | —– | —– | —– | —– | Max
Tillidsfuld        En anelse urolig
Ubekymret – sikker
Tryg

Inden vi går videre, så lad os slå en ting fast:

Alle følelser er gode!
Det er hvad du gør med dem der er godt eller skidt

Lad os kigge på et eksempel.

Du kommer ubekymret gående hen ad fortorvet, du registrerer at der kører biler på vejen, både i samme retning som du bevæger dig og modsat. Pludselig opdager du at en af bilerne i modsat retning ændre kørselsretning og styrer direkte mod dig. Du skynder dig at springe til siden, og undgår lige netop at blive påkørt. Bilen retter op, og kører væk. Tilbage står du med bankende hjerte osv.

Angsten er her virkelig – du var i farer, men du reagerede og undgik derved at der skete noget. Her kunne historien stoppe, og du kunne fortsætte dit trygge liv. Men en del af dig har formentlig dannet et billede af hvad der kunne være sket. Brækkede lemmer og blod der sprøjter, ambulancer, død osv. De billeder er ikke virkelighed for dig, men i din hjerne opfattes de som virkelige. Groft skitseret kan den opleverede situation blive lagret i hjernen som:

Biler der kører på vejen er farlige med dødelige følger

Ugen efter går du samme sted, der kører biler på vejen som der plejer, og du føler dig pludselig en anelse urolig. Du husker på hvad der skete sidst, holder ekstra øje med bilerne på vejen. Din hjerne ”hjælper” dig med at hente følelsen fra sidste gang samt billederne du dannede dig.

Denne gang er angsten tænkt, fremkaldt af eksempelvis stedet. Måske stopper historien her, ved at du afviser tanken og fortæller dig selv, at du har gået her hundredevis af gange, fuldkommen tryg og sikker, og sådan vil det også være fremover. Måske fortsætter historien, og angsten vokser fra gang til gang, spreder sig og dukker nu op på andre veje, indtil du til sidst ikke tør gå hvor der kører biler. Måske udvikler angsten sig til ikke kun at omhandle biler, men også andre former for transportmidler.

Det beskrevne eksempel er teoretisk, og blot en forklaring på hvordan vores hjerne, i et forsøg på at passe på os, fremkalder en begrænsende adfærd – angsten.

Vi har alle oplevet angst, i en eller anden form, og i større eller mindre grad. Heldigvis er vi oftest i stand til, ved hjælp af et virkelighedstjek, at håndtere de flere situationer på en tilfredsstilledne måde. Men engang imellem bider angsten sig fast, og ethvert forsøg på at ændre sine tanker eller adfærd overdøves af angsten. Det er her man har brug for hjælp.

I den traditionelle behandlingsmetode anvender man oftest kognitiv terapi, hvilket i korte træk går ud på at;
– genkalde sig situationen
– genkalde sig hvilke tanker man tænker i situationen
– udtænke alternative tanker og øve sig på dem, for til sidst at
– øve sig i situationen med de alternative tanker

Denne proces kan være meget langstrakt, og for mange dæmpes symptomerne kun, de forsvinder aldrig helt.

En behandling vha. hypnoterapi, ser sædvanligvis noget anderledes ud, og i korte træk kunne det forklares på følgende måde;
– klienten bringes i trance
– det bevidste, fornuftige og logiske sind informere det underbevidste, følelsesmæssige sind  om sagens rette sammenhæng
– det underbevidste sind ændrer adfærdsmønster

Denne terapiform kaldes også korttidsterapi, fordi der i de fleste tilfælde skal meget få sessioner til  at fjerne en angst permanent. Nogle enkelte oplever dog kun at få reduceres deres angst.

Psykoanalyse: 38% forbedring efter 600 sessioner
Kognitiv adfærdsterapi: 72% forbedring efter 22 sessioner
Hypnoterapi: 93% succes efter 6 sessioner
Kilde: American Health Magazine

Af Annelise Dahl