Alle følelser er gode!
Det er hvad du gør med dem der er godt eller skidt

Lad os kigge på et eksempel.

Du kommer ubekymret gående hen ad fortorvet, du registrerer at der kører biler på vejen, både i samme retning som du bevæger dig og modsat. Pludselig opdager du at en af bilerne i modsat retning ændre kørselsretning og styrer direkte mod dig. Du skynder dig at springe til siden, og undgår lige netop at blive påkørt. Bilen retter op, og kører væk. Tilbage står du med bankende hjerte osv.

Angsten er her virkelig – du var i farer, men du reagerede og undgik derved at der skete noget. Her kunne historien stoppe, og du kunne fortsætte dit trygge liv. Men en del af dig har formentlig dannet et billede af hvad der kunne være sket. Brækkede lemmer og blod der sprøjter, ambulancer, død osv. De billeder er ikke virkelighed for dig, men i din hjerne opfattes de som virkelige. Groft skitseret kan den opleverede situation blive lagret i hjernen som:

Biler der kører på vejen er farlige med dødelige følger

Ugen efter går du samme sted, der kører biler på vejen som der plejer, og du føler dig pludselig en anelse urolig. Du husker på hvad der skete sidst, holder ekstra øje med bilerne på vejen. Din hjerne ”hjælper” dig med at hente følelsen fra sidste gang samt billederne du dannede dig.

Denne gang er angsten tænkt, fremkaldt af eksempelvis stedet. Måske stopper historien her, ved at du afviser tanken og fortæller dig selv, at du har gået her hundredevis af gange, fuldkommen tryg og sikker, og sådan vil det også være fremover. Måske fortsætter historien, og angsten vokser fra gang til gang, spreder sig og dukker nu op på andre veje, indtil du til sidst ikke tør gå hvor der kører biler. Måske udvikler angsten sig til ikke kun at omhandle biler, men også andre former for transportmidler.

Det beskrevne eksempel er teoretisk, og blot en forklaring på hvordan vores hjerne, i et forsøg på at passe på os, fremkalder en begrænsende adfærd – angsten.

Af Annelise Dahl