Eksamenstiden står for døren.
For nogle betyder det at ferien venter lige om hjørnet, men for andre er det den mest forfærdelige tid på året, bare tanken om eksamen får hjertet til at slå hurtigere, sveden springer frem og tankerne står i kø for at minde om alt det der kan gå galt… Det er det vi kalder eksamensangst.
Du kan læse mere om angst her.

Men hvem siger man skal tænke de tanker der dukker op?
Hvad hvis man “tvang” sine tanker i et anden retning?
Hvad nu hvis man valgte at tænke det modsatte?

Her er en lille øvelse du kan benytte dig af ved eksamensangst

Hver gang der dukker en “skræmmende” tanke op vedr. eksamen skriver du den ned, dernæst skriver du den modsatte tanke overfor.
Det kunne eksempelvis være;
Jeg er så bange for eksamen – jeg er helt tryg ved eksamen
Jeg glemmer alt hvad jeg skal sige –  jeg husker alt jeg har lært
Mit hjerte hamrer afsted – mit hjerte slår stille og roligt
Hvad sker der når du tror på de første udsagn?
Og hvad sker der når du tror på de modsatte udsagn?
Nu er det så tid til at indprogrammere de “nye” tanker.
Det gør du ved at sige dem til dig selv igen og igen. skriv evt. små sedler som du hænger op på steder hvor du jævnlig bliver husket på dem. Sig det til dig selv lige inden du lægger dig til at sove. Brug evt. lydfilen på forsiden, og sig sætningerne til dig selv mens du lytter til filen.

Husk –  det er dine tanker der skaber din virkelighed, og de tanker du tænker lige nu, skaber den virkelighed du går ind i…

Har du brug for en ekstra hjælpende hånd med eksamensangst, er jeg klar til at hjælpe dig – husk jeg er kun et ring væk…

Jeg ønsker dig en god eksamen

Hypnoterapeut Annelise Dahl - hjælper dig af med eksamensangst

Hypnoterapeut Annelise Dahl

Skriv eller ring +45 61670131